Dansklærer til barselsvikariat på Strandvejsskolen
Er du uddannet lærer med linjefag i dansk, HDS, billedkunst eller matematik? Så har Strandvejsskolen mulighed for at tilbyde dig et vikariat på fuldtid.
Vikariatet er i første omgang fra den 1. december 2026 og skoleåret ud, det vil sige til og med 31. juli 2027, eventuel med mulighed for forlængelse.
Timerne ligger på 2., 5. og 7. årgang. I 5. klasse vil du blive klasselærer, og i 2. klasse vil du blive delt klasselærer, og udover dansk vil der være billedkunst og håndværk og design på skemaet.
Brænder du for undervisning, og vil du være en aktiv del af vores stærke teamsamarbejde på Strandvejsskolen? Så er det netop dig, vi leder efter!
Dette skal du kunne
Vi søger en lærer med linjefagskompetence. Som kommende lærer på Strandvejsskolen skal du være inkluderende og beherske klasseledelse og have et positivt livssyn og masser af godt humør.
Du arbejder primært i de to teams.
Vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, hvor vi gennem teamsamarbejde støtter og holder hinanden fast på at skabe de bedste rammer for vores elevers læring og trivsel.
Vi er optagede af mangfoldige børnefællesskaber og at skabe deltagelsesmuligheder for alle vores elever på Strandvejsskolen.
Du vil få en mentor, der støtter dig i din opstart. Vi gør os umage med at give dig en god start.
Om os
Strandvejsskolen er i gang med en spændende udvikling. Vi er et relativt nyt ledelsesteam med store ambitioner og højt til loftet – og vi brænder for at lave god skole med fokus på elevernes trivsel og læring. Vi er stærke sammen, og du vil få stor indflydelse på hverdagens opgaver og løsninger.
Vi står lige nu et spændende sted, hvor vi er i gang med at omsætte skolens strategiplan og implementere de Mangfoldige Børnefællesskaber.
Strandvejsskolen er en folkeskole i Københavns Kommune på ydre Østerbro. Vi huser ca. 550 elever fra 0.-9. årgang. Ledelse og medarbejdere er i høj grad hinandens medspillere, og alle faggrupper anses for ligeværdige og helt essentielle for vores bestræbelse på at skabe hele børn, der trives og lærer – i bred forstand.
Her til sidst skal du vide, at på Strandvejsskolen er vi glade for at undersøge. Vi nyder at se ting lykkes, og vi vil gerne lave skole sammen.
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Ansættelse er fra den 1. december 2026.
Vi indhenter børne- og straffeattest og tager referencer i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte skoleleder Ulrikke Wandler på 40 42 51 57. Du kan også orientere dig på skolens hjemmeside.
Søg via linket senest mandag den 19. oktober 2026
Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade målrettet CV og uddannelsesbevis.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 22. oktober.